Når krybben er tom, bides hestene

Klumme i Markedsføring. Læs artiklen dér på dette link.

Overskriften henviser til en gammel dansk talemåde. Den handler om, at når der er knaphed eller mangel på noget, opstår der konflikter mellem mennesker.

Jeg har altid undret mig over at fokus hos ledelser og brancheorganisationer næsten udelukkende ligger på omsætning. Omsætning bliver skabt af resultater, som bliver skabt af kultur, dannelse, ansvar, kompetencer og inspiration.

Og disse ting skabes primært af medarbejderne. 

I sidste uge meldte Kreativitet og Kommunikation ud, at vi går alvorlige tider i møde. Forventningen er, at omsætningerne på bureauerne falder og mange vil miste deres arbejde, lød det i en analyse, der byggede på svar fra 51 ud af organisationens 160 medlemmer.

Men hvad med medarbejderne? 

Dette kommer til at ramme dem hårdest. Og de er - og har alle dage - været overladt til sig selv. Uagtet hvor dygtige, energiske, loyale og kulturbærende de måtte være. Det er ikke nogens skyld - det er åbenbart bare sådan det er.

I disse dage ser vi mange eksempler på hvordan virksomhederne tackler udfordringerne. En ting er fyringer, som er en naturlig følge af færre opgaver. Herudover er medarbejdere er blevet sendt hjem, og det er blevet gjort på mange måder: Uden løn, på nedsat løn, frivilligt og ufrivilligt, på nedsat tid, med afholdelse af ferie, og på nye kontrakter, nogen med medarbejderens accept, andre på befaling: Skriv under eller du er fyret.

Det bliver interessant at se, hvordan ledelserne har valgt at gribe udfordringerne an, og hvilken betydning det har for medarbejdertrygheden, loyaliteten og kvaliteten af arbejdet - undervejs og efterfølgende. Det er ikke lige meget om ting gøres af pligt eller tvang. Selv i svære tider kan man få medarbejderne ”med på rejsen” og hjælpe med at løfte byrden. Derfor bliver det særligt spændende at se hvordan disse - enten frivillige eller ufrivillige aftaler - ender, ændres eller består, når virussen er overstået og krisen er slut. 

Kommer virksomhederne medarbejderne til undsætning, når tågen letter og bringer tingene tilbage i al ordentlighed, med en smag af sund kultur tilføjet et kærkomment tak for kampen? Eller bibeholder man nogle spilleregler, der er lavet og gennemført midt i en krise, og som giver medarbejderne dårligere vilkår, end de i forvejen havde?

Værdien af medarbejderen som ambassadør, smukke ringe i vandet og ikke mindst værdien af en kultur, som er misundelsesværdig, er til at tage og føle på i disse dage. 

Især hvis den ikke er der.

Det bliver i sandhed en øvelse, der skiller fårene fra bukkene, kulturwise. 

Det er nu, der skabes den loyalitet og kultur, der holder på de bedste folk, og man kommer som virksomhed til at leve rigtig godt af netop dem, når vi kommer ud på den anden side.

Et stort tillykke til jer, der har stærke ledelser bag jer, som holder jer i hånden, og som går forrest på vejen ud af brændenældemarken. 

Med hovedet koldt og hjertet varmt.